Monday, September 26, 2005

Håbets Pris får "special mention" ved Prix Italia

Håbets Pris - som jeg har produceret med Mette Rose - fik "andenpræmien" til Prix Italia, for en
"anderledes, smuk, ungt fortalt og tankevækkende fortælling", som juryen sagde på dagens pressemøde i Milano".

Vi har endnu ikke modtaget den officielle erklæring eller et diplom og er alt for lamslåede til at være andet end meget glade!

Hovedprisen i samme kategori, Documentary / Current Affairs gik til DR Dokumentars montage ’Den lille pige med tørklædet’ produceret af Kirsten Laumann og Ulla Kristensen. Dermed gjorde DR rent bord foran 13 andre radiodokumentarer fra hele verden!

Mere her: http://www.dr.dk/presse/article.asp?articleid=22419

Saturday, September 24, 2005

Politiken - en paranoid tante?

"Nettelefoni bliver hackernes næste mål"

Politiken har i senere tid haft tendens til at bringe unuancerede artikler om det farlige ved åbne trådløse netværk (pas på med wireless pædofile - de lurer lige om hjørnet med deres laptops!), onde hackere de aflytter dine banksamtaler når du ringer med Skype (!) og vira der kan lægge hele byer ned. IT-stoffet, der engang var en af Politikens stærke sider, slæber sig ikke over Ekstra Bladet-niveau. Tag f.eks. ovennævnte artikel, hvis klare budskab er "IP-telefoni er farligt" og "Skype: hold dig fra det". Eller måske "Grib knoglen. Det ved man da hvad er!"

Jeg sendte journalisten en mail der spurgte om han tænkt over at der kunne være gode, økonomiske grunde til at diskreditere IP-telefoni - f.eks. fra sikkerhedsfirmaer, eksisterende teleoperatører eller de, der vil tjene penge på "sikker" business-IP? Ligesom der kan være grunde til at at sprede frygt og usikkerhed omkring delte trådløse netværk, og f.eks. Linux/Open Source? Jeg har endnu ikke modtaget et svar..

Jeg synes det er synd at Politiken, en avis der ynder at kalde sig progressiv, gentagne gange viderebringer den her slags nyheder uden filter. For den reelle trussel i det her vurderer jeg som *meget* lille i forhold til den forholdsmæssige forbedring for almindelige forbrugere i det blågrønne segment, eller hvad 30-årige med børn og to indkomster nu hedder (en gruppe Politiken ellers stopfodrer med livsstilsartikler). Måske ringede journalisten nok til CERT, men deres synspunkt burde have været holdt som kontravægt hele vejen igennem - ellers hører det hjemme i tabloidpressen, som jeg desværre må sige meget af deres IT-stof gør.