Monday, August 07, 2006

The Wealth of Networks

Et lille pip til den ellers sommer-underdrejede blog. Jeg faldt over et godt citat fra Politiken 12. juni 2006, hvor Bjarke Møller har interviewet Yochai Benkler, hvis bog "The Wealth of Networks" varmt kan anbefales.

I Danmark har tv-stationerne opdaget, at flere og flere danskere bruger computeren til at se tv på nettet, og regeringen har - efter pres fra Danmarks Radio - nu sagt ja til at opkræve en medielicens for at se tv på nettet. Er det en fremtidsrettet model?
»At opkræve medielicens af laptopseere vil forøge omkostningerne ved at bruge en laptop, og samtidig forlænges subsidierne til den gamle tv-industri. Det virker ikke særligt fremtidsrettet. Tv-selskaberne må i gang med at ændre den gamle model med store, dyre tv-produktioner og kopibeskyttelse og gå nye kreative veje. Hvorfor åbner tv-selskaberne ikke deres arkiver til fri afbenyttelse for borgerne og giver dem fri ret til at se, kopiere og mikse gamle tv-programmer over internettet? Når offentligheden i årevis har betalt licenspenge til tv, sådan som i Danmark, burde arkiverne frigives til borgerne. Det kunne invitere folk til ikke bare at være passive seere, men at engagere sig, deltage og bruge kreativiteten på nettet«.

Link

1 Comments:

Anonymous Troels Heeger said...

Ganske enig. Især argumentet om licenspenge virker appellerende.

1:31 PM  

Post a Comment

<< Home